|
|
|
|
RB-SD1 er en silence detector til analog audio, beregnet på ubemandet overvågning af f.eks. sendere, links osv. Enheden kobles ind i sendekæden, og overvåger lyden på denne. Såfremt lyden falder til under et brugerdefineret niveau i mere end et brugerdefineret tidsinterval, vil den dels afgive en alarm, men også skifte over til den alternative indgang.
Typisk vil man sætte enheden på stationens udgang, og når (lige så typisk) computer afviklings programmet så crasher søndag morgen, vil silence detector'en automatisk skifte over til og starte f.eks. en CD eller MP3 spiller, der er tilsluttet den anden indgang, således at et nød-program automatisk startes og udsendes.
Definitionen af "silence" kan indstilles fra -60 til -15dBu i 3dB trin, og tiden før udløsning af alarm om kildeskift fra 2 til 30 sekunder i 2 sekunder trin - eller som "lang" til 2 min. 5 sek., og enheden kan sættes til at skifte ved udfald af enten venstre, højre, eller begge kanaler samtidigt
Display, alarmer og remotes. Der er LED indikation på fronten af hhv. program og alarm for både venstre og højre kanal af såvel primær som sekundær indgangen..
En LED på fronten viser endvidere hvilken indgang, der er aktiv samt i tilfælde af skift til sekundær indgang, om den primære er kommet tilbage, så der dermed kan skiftes tilbage. Enheden kan dog også vælges til automatisk at skifte tilbage igen til den primære kilde, når den igen er aktiv, men detector'en har jo desværre ingen mulighed for at vide, om computeren har startet programmet fra juledag forrige år, efter at den har bootet.
Et remote stik har udgang for visning af alarmer, start og stop (puls eller holdende) af ekstern kilde som CD eller MD, samt indgang for styring af knapperne på enhedens front.
Ind- og udgange. Linie ind- og udgange er via balancerede XLR stik. Sekundær indgang kan dog uden problemer kan kobles ubalanceret, ligesom der er separat gain justering denne, således at der kan tilkobles consumer udstyr uden at niveau'erne springer ved skift mellem kilderne. Remote ind/udgange er via 15-pin D-sub stik.
Mekanisk. RB-SD1 leveres som 19" 1U enhed, der dog har skrueflanger på siderne, så den også kan monteres f.eks. under en bordplade eller på indersiden af et rackskab.
Strøm. Enheden har indbygget strømforsyning og tilsluttes via medfølgende standard IEC netkabel. Sikringen kan skiftes uden at apparatet åbnes.
En lysdiode på enhedens front indikerer, om apparatet er tændt.
|