TV 2 Vejret klarer svære lydomgivelser med Cedar DNS-2 ... fuldautomatisk og uden bi-effekter |
|
TV 2 Vejret's mobilstudie |
Udendørs sæsonen er jo i fuld gang nu, og den byder på mange udfordringer for lyden. Ikke alene er vejret ofte en påtrængende deltager med blæst, regn, hagl osv., men meget ofte skal der sendes fra locations, der mildest talt ikke er ideelle, hvad angår lyden. TV 2 bruger i forvejen Cedar Audio's DNS (Dialogue Noise Suppressor) enheder mange steder, både i Odense, på Teglholmen og rundt om i regionerne, men der kommer hele tiden nye brugere til.
Sonny Bendiksen, der er producer på TV2 Vejret, have fået Cedar DNS-2 anbefalet fra kollegerne på TV2's region på Bornholm, der har brugt Cedar DNS systemet i længere tid. Oprindeligt bestilte han den for at få styr på udendørs optagelserne, og første dag med Cedar på vejret blev noget af en overraskelse - eller som Sonny selv siger det: "Den tog totalt røven på os! Vi stod ved sådan et put and take, hvor der var et stort pumpesystem lige ved siden af. Og for at det ikke skulle være løgn, så stod vi under en markise, som blev ved at klapre i vinden. Normalt vil vi slet ikke stille op sådan et sted, men vi var meget pressede tidsmæssigt, så jeg var forberedt på dårlig lyd. Men det blev det slet ikke. Jeg havde ikke finjusteret noget som helst, men den tog alt udenoms støj, og helt uden at ødelægge stemmen." Nu har enheden fået nyt arbejde og sidder fast i vejret's lille mobile studie. Om det siger Sonny: "Vi har indrettet "studie" i en lille kontor-trailer, hvor vi laver vejrudsendelser med vært til regionerne på alle mulige locations rundt om i Danmark. Og den er ca. lige så lydisoleret som en tom papkasse. Så hver gang, en ambulance kører forbi, en hund gør, eller der bare går nogle tæt forbi og snakker lige udenfor, så ryger det lige i klipsmikrofonerne.. Men længere når det heller ikke, for Cedar'en tager det af sig selv, uden at jeg behøver tænke på det eller justere på den."
Husk at rense tæt på kilden. Selvom de fleste TV stationer har Cedar DNS siddende på stationen, så er det vigtigt at huske, at man kan fjerne markant mere støj, hvis det gøres helt ude ved kilden - og ikke hjemme på stationen, når lyden har været igennem mpeg kodere på kamera, link osv. Det vil sige, at en DNS-2 kan gøre markant mere, hvis den sidder ude on location og kan arbejde på signalet i fuld opløsning, end hvis den sidder i kontrolrummet og arbejder på et compandet signal. Samtidig har den en udmærket mikrofon forforstærker, så man har mulighed for at slippe for de ikke altid særlig gode preampls, der sidder i kameraer og andet, men kan gå digitalt ind i dem. |
DNS hardware enhederne - perfekte til broadcast, PA, sport, teater og AV installationer |
|
|
Cedar Dialogue Noise Suppressor hardware enheder er real time lyd til rensning af den menneskelige stemme. Intet andet produkt fjerner så meget støj uden at ødelægge den menneskelige stemme. Så uanset, om det er vind og vejr, trafik, lamper, knirkende gulve, ventilatorer, lysnet-brum, publikum, for meget reflektion i rummet/dekorationen eller overhør mellem mikrofoner tæt på hinanden, så er Cedar DNS løsningen.
DNS-2 er en kompakt 2-kanals enhed med både mikrofon, linie og digital
tilslutning, og er dermed lige velegnet til små PA- og installations-opgaver som
broadcast reportage. DNS-8D er en 8-kanals 19" rack enhed. Enheden med har både AES/EBU digital ind/udgange (via D-sub multistik) og Dante netværksforbindelse, naturligvis med understøttelse af Dante's redundans. Ideelt både til større installationer, hvor forskellige studier kan anvende de enkelte kanaler, eller til sammenkobling med digitale mixerpulte, hvor de 8 kanaler kan kobles direkte til insert punkterne i pulten. Den har naturligvis både den fantastisk automatiske funktion, men også med udvidet manuel styring af parametrene, ligesom styring og overvågning kan ske fra tablet i salen. |
Cedar DNS fås også som plug-in til AAX, VST og AU |
|
Cedar Studio er en suite af AAX, VST2, VST3 og AU plug-ins, der også indeholder DNS modulerne samt en række andre avancerede og unikke processor/moduler, der hver for sig er
uovertrufne på sit felt. Studio Restore pakken, der består af 8 forskellige moduler,
herunder Declick, Decrackle, Dethump, Debuzz, Declip, Auto Dehissing og en Adaptive
Limiter. |
|
Juni 2022 |