| |





 |
|
|
UM 900
er en på alle måder revolutionerende studie rør mikrofon.
Det er verdens første variabel karakteristik rør mikrofon,
der kan kobles direkte til en standard 48V phantom power indgang uden
brug af en ekstern strømforsyning.
Dens avancerede kombination af topkvalitet kapselteknologi, sub-miniature
rør og den indbyggede strømforsyning giver den en
ellers helt uhørt klarhed og brillians med en detalje-rigdom, som overgår
ellers berømmede mikrofoner.
Den har også helt ekseptionelt høj følsomhed
og kan arbejde med lydtryk helt op til 140dB.
Alt dette sammenholdt med mikrofonens mange indstillingsmuligheder gør
den således til det ideelle valg for enhver krævende optagelse, uanset
om det gælder vokaler og kor, solo-instrumenter, eller hele orkesteroptagelser.
UM900 kan problemfrit anvendes med kabellængder helt op til 150m uden
påvirkning af lydkvaliteten, og trækker til trods for sin indbyggede
strømforsyning til rør forforstærkeren ikke mere
end 4mA på en normal 48V phantom power forsyning.
Karakteristik og kapsel. UM 900 har brugervalg mellem
mellem hele 5 forskellige karakteristik indstillinger: kugle, blød nyre,
nyre , supernyre og 8-tal. Mikrofonernes karakteristik er radialt på hovedet,
dvs. vinkelret i forhold til mikrofonhuset.
Indstillinger. Udover valg af karakteristik har mikrofonen yderligere
to omskiftere til brugervalg:
Niveau regulering, der enten kan dæmpe
udgangen med 10dB, eller (kun i nyre karakteristik) hæve den med 4dB.
High pass filter, der dæmper de lave frekvenser til brug ved bl.a.
meget tætte optagelser.
Alle omskiftere er kontinuerlig drejelige, dvs. at de kan skiftes videre
i samme retning med indstillingerne "i ring".
Strøm og tilslutning. Mikrofonen kan tilsluttes
direkte til standard 48V phantom power indgange, og har således ikke
brug for ekstern strømforsyning, som det ellers er normalt med rør mikrofoner.
Audio udgang er via guldbelagt 3-polet XLR stik.
Udformning. Det utraditionelle design er ikke kun et forsøg
på at lave noget, der ligner en high-tech blomstervase, men resultatet
af intensiv forskning, og er valgt for at minimere såvel reflektioner
som mekanisk overførte vibrationer fra hus til membran, der ellers
ville kunne give et uskarpt lydbillede.
Mikrofonen leveres som standard med hus og gitter
i lækker, mat nikkel finish, men kan også leveres med mat sort
overflade.
Ophæng.
UM 900
leveres normalt med et yderst elegant, integreret elastisk ophæng, der kan drejes
135º, og dæmper effektivt mod eksterne vibrationer. Alternativt kan mikrofonen
leveres
med et mere konventionelt designet "edderkoppe" ophæng.
|