| |





|
|
|
Sound Devices har nu frigivet V2 software til deres populære PIX serie video optagerer. Den indeholder mange helt nye faciliteter, der gør PIX optageren til ikke alene en perfekt optager, men også en fuldblods-skærm, så man ikke behøver at have to enheder på kameraet. V2 byder bl.a. på
Exposure Assist giver effektive værktøjer til optimal udstyring, herunder
* False Color, både i 4 og 12-step samt
* Zebra Stripes
Focus Assist giver optimal fokusering med
* Peaking Filter og
* Edge Enhance algoritmer
1:1 Pixel Mapping er en stor hjælp til fokusering af HD video signaler.
Image adjust er brugerjustering af lysstyrke, kontrast og chromaværdi på monitor skærmen.
Display Flip er ikke psykedelisk lysshow til 70'er flippere, men muligheden for at vende det hele på hovedet, såfremt PIX'en skal monteres omvendt.
Standard Definition optagelse og afspilning supporteres nu også, så man kan håndtere filer, der ikke behøver være af højere kvalitet.
CUE punkter og Loop Playback. Der kan indsættes, slettes og søges på cue punkter, ligesom man kan afspille endeløs loop mellem to på hinanden følgende punkter.
Kombination af embedded og analog lyd. Nu kan man også optage både fra SDI/HDMI indgange og de analog XLR indgange. Det giver mulighed for både at anvende kameraets mikrofon og samtidig optage f.eks. et par trådløse mikrofoner eller udgangen fra en mikser.
GRATIS. Den store opdatering er naturligvis gratis for alle registrerede brugere. |