| |


|
|
|
Der er jo en voldsom kamp mellem de store producenter af trådløse systemer her for tiden. Nu har Ambient Recording lavet en genial adaptor, der giver mulighed for at blande bolsjerne:
HHA er en simpel og
voldsomt praktisk enhed, der giver mulighed for at sætte mikrofon-kapsler, der er kompatible med Sennheiser 5000-serien (herunder altså også
Neumann kapsler) på håndsendere, der er kompatible med Shure-mount systemet, f.eks.
Lectrosonic sendere.
Et aktivt spændingstilpasser ændrer de 5V fra senderen til 7V typisk brugt på Sennheiser systemerne.
Ønsker man at anvende Neumann's KK 104/105 ægte kondensator kapsler sammen med
Lectrosonic digital hybrid håndholdte, kan spændingen yderligere sættes op til 15V.
Adaptoren leveres som standard med en sort anodiseret aluminiums yderring, men disse kan leveres
som tilbehør i andre farver for nem identifikation af mikrofonerne. Ringene leveres i såvel standard størrelse som en lidt bredere, der passer til Shure's egne håndsendere.
Adaptoren forlænger kun den totale længde af et sender+kapsel sæt med 9mm, hvorfor den kan anvendes uden ulempe for brugerne.
Brug det blå link nedenfor og se mere.
|