Ny vandtæt clips mikrofon fra Voice Technologies
   
        VT-500 WATER for de krævende optagelser til vandg og til lands
 

Voice Technologies logo

Voice Technologies VT500WATER

Voice Technologies VT-500Water frekvenskurve

   

Voice Technologies viste på IBC sin kendte VT-500 klipsmikrofon i en ny version, der er vandtæt - helt til IPX-7 standarden. Det betyder, at den ikke bare er "vind- og vejrtæt", men reelt kan lægges i et glas vand uden at tage skade - faktisk er den officielle test at den skal kunne sænkes 1m under overfladen i mere end ½ time uden at tage skade.
Det gør den ideel til brug i situationer, hvor normale mikrofoner ikke kan undgå at få fugt-skader. Det meste indlysende er naturligvis sports- og naturoptagelser, hvor de kommer i direkte kontakt med vand - den har bl.a. allerede været brugt i mange store kapsejladser, hvor vand jo på ingen måde kan undgås.
Men også mange mikrofoner på teater- og koncertoptagelser ødelægges på grund af kondens, varme og direkte sved, og her vil VT-500Water være oplagt.
Kapslen er omnidirektional (kugle), og lyden er nøjagtig som den kendte, klare lyd fra den normale VT-500 med en let præcens-hævning for optimal stemmebrug.
VT-500Water leveres monteret med et 1.5m stærkt, men samtidig meget fleksibelt og tyndt kabel, der kan modstå tilsvarende håndtering i fysisk krævende omstændigheder. Med i den vand- og støvtætte æske er også standard tilbehør som klips, vindhætte osv. .

 

 

 

 

Voice Technologies mikrofoner

 

   
        VT-600 er branche standarden indenfor øresnegle
 

VT600

   

Udover klips mikrofoner, er Voice Technologies også kendt for deres VT-600 øresnegle, som anvendes overalt i broadcast, film- og sikkerhedsbranchen. Den fås både med spiral-slange og selve transduceren monteres for enden (normalt sat på kraven med krokodille-næbet) samt med transduceren placeret bag øret, og et spiralkabel ned til stikket.
Desuden leveres et bredt udvalg af forskellige typer ørepropper, både helt lukkede, halv-åbne samt støbte indsatser med "øre-facon" i forskellige størrelser til både højre- og venstre-ører.
Brug det blå link nedenfor og se mere.

 

 

 

 

Voice Technologies øresnegle

 

   

 

Oktober 2011

 

   
 

Interstage - pro audio with a smile

Link til Interstage hovedmenu