Nye AoIP interface enheder
og genial IP rack monitor

 

Sonifex AVN

- en ny serie audio og video over IP interfaces

Sonfiex logo

 

Sonfiex AVN logo

Sonifex har været med fra starten af Audio over IP udviklingen. De har været med i RAVENNA gruppen af producenter siden 2012, og deres AVN (Audio/Video/Network) serie produkter begynder nu at være tilgængelig i flere kategorier.
RAVENNA (som AES67 er et sub-set af) er fuldt implementeret i alle Sonifex AVN enhederne, som vi viser flere nye enheder af på Teknikmessen i Operaaen.

For mere teknisk beskrivelse af Ravenna, Dante og AES67 protokollerne, se www.ravenna-network.com

 

AVN-PXH12 netværks og lokal

rack monitor/mixer med 2x12 stereo kilder

Sonifex AVN-PHX12 front

Sonifex AVN-PHX12 front

Sonifex AVN-PXH12 rack monitor/mixer til AoIP

Med Audio over IP netværk åbner der sig rigtig mange muligheder, og selv de mindste studier, OB vogne, PA anlæg og AV installationer vil meget hurtigt få virkelig mange kanaler, der farer gennem systemet.
Det er til at overskue, hvis man sidder ved mikserpulten eller andre store knudepunkter, men der er ofte behov for at få et "hørbart overblik" og måske hente en kilde eller to ind eller ud af systemet.
AVN-PXH12 er en genial 19" 1U rack monitor/mikser, der kan sættes op med 12 stereo eller mono kilder (i to lag, så ialt 24), som man kan solo-lytte på, eller lytte på et brugerjusterbart mix af de 12 kilder.

Hver kanalknap har desuden farve-display af kildens niveau, så man nemt kan se, om der pludselig er aktivitet på en kilde.
Der er også fire stereo indgange lokalt på enheden: en på fronten og tre bag bagsiden, heraf en med balanceret XLR stik.

Enheden har både indbygget højttaler og hovedtelefon stik (både 1/4" og minijack), ligesom den har 3 balancerede XLR udgange, der hver kan assignes som L, R, L+R monitor mix - eller en hvilken som helst kilde fra netværket.

  Ind og ud af netværket

Sonifex AVN-PA8D front

Sonifex AVN-PA8D bagside

Sonifex AVN-PA8D analog til AoIP interface

Ofte har man også brug for bare at komme ind eller ud af netværket med et antal lokale kanaler - analog, digital eller blandet.
AVN-PA8 har 8 stereo analog line ind- og udgange
AVN-PD8 har 8 stereo digital line ind- og udgang
AVN-PM8 har 8 mono mikrofon/line indgang og 8 stereo line udgange
Enhederne kan route samtlige lokale/fysiske ind/udgange til og fra 16 x AES67 AoIP strømme, alle med input og output level trim, gain regulering af cross-points og output limiters.

De har desuden 10 brugerdefinerede GPIO porte samt dobbelt AC/DC power indgang og dobbelt 1Gb Ethernet og 1Gb SFP porte samt indbygget webserver.
Alle enheder fås i fireudgaver:

Standard med lille display på fronten og XLR og D-sub stik.
"D" version med metre på fronten (f.eks. AVN-PA8D)
"T" version med terminal blok til stil alle tilslutninger (f.eks. AVN-PA8T
"TD" version med metre og terminal blokke (f.eks. AVN-PA8TD)


 

AVN talkback system: Nemt at bruge
men med masser af avancerede features

Sonifex AVN-TB10AR front

Sonifex AVN-TB20AD front

Sonifex AVN-TB10AR og AVN-TB20AD intercom enheder

Med Audio over IP får man også en lang række muligheder indenfor intercom. Sonifex AVN-TB serien er naturligvis ikke et gigantisk system til håndtering af hundredevis af studier og positioner, men ideelt til mindre TV-studier, teatre og andre brugere, der ønsker en stor fleksibilitet i opsætning og konfiguration, men meget nem og logisk installation og frem for alt brugervenlighed.
Alle enhederne har både VoiP og 4-wire analog tilslutning, og kan således integreres med eksisterende systemer på både ældre analog og ny digitale platforme.
Al lyd er 48kHz lineær lyd, og således i broadcast kvalitet.
Foreløbig består serien af:

AVN-TB6AR, som er seriens mindste enhed til rack montering med valg af seks direkte stationer og et mindre antal programmerbare funktioner.
AVN-TB10AR, som er en 19" 1U enhed med 10 direkte stationer, OLED display og en rækker definerbare funktioner.
AVN-TB20AR, som er en 19" 2U enhed med 20 direkte stationer, OLED display og endnu flere muligheder.
AVN-TB20AD, som er en desktop version af TB20AR til fritstående brug eller montering som vægenhed etc.

Intercom kan etableres som Talk, Listen eller duplex Talk/Listen til og fra alle stationer med tydelig farveindikation af, hvilken funktion, der er valgt, ligesom enhederne har Callback funktion for automatisk tilbagekald efter fravær.
Der er også Page (kald til allle eller defineret liste af stationer) samt Group Talk for individuelle grupper.

Systemet anvender Bonjour Device Discovery, så andre stationer hurtigt kan findes.

Systemet håndterer naturligvis også IFB eller off air signaler for medhør, der automatisk kan dæmpes ved indkommende kald til højttaler eller headset.

  Master Clock'en holder styr på netværkets timing

Sonifex AVN-GMC front

Sonifex AVN-GMC Grand Master Clock

For at et stort og eventuelt decentralt Audio over IP netværk kan fungere perfekt, skal alle enheder være i perfekt sync med hinanden. Til det bruges en PTP (Precision Time Protocol) Grand Master Clock, der er låst til GPS. Den distribuerer så tidsinformationen over netværket, og de enkelte enheder kalkuleres automatisk for den latency, som ligger i netværket i forhold til den enkelte enhed, så ledes at alle er låst helt præcist.

AVN-GMC fås i tre variationer, der adskiller sig ved præcisionen. Den "mindst" præcise garanterer et maksimalt drift på 1 sekund over 11,5 dage - medens den mest præcise garanter under 1 sekund på 63 år!

 

 

Januar 2018